00
Rart at vide » Østjydsk Ronetværk

Silkeborg Roklub er i "Østjydsk Ronetværk "

Man kan læse mere om tanken bag ronetværk her
 


Ref. af Østjysk netværksmøde i HEI d. 22. jan. 2013.
Tilstede:
HEI, Ry, Studenterne, Risskov, Grenå, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Århus, Tange.
Kristine fra DFfR.
 
1. Materialekursus.
Der foregik en længere snak om det at afholde materialekursus inden for netværket.
Vil kvaliteten blive god nok. Vil det gøre, at vi gør det sværere for DFfR at få deres kursus afholdt. Kan vi gøre det billigere.
Konklusionen blev at Simon fra ASR vil kontakte Per Amby for at høre om han vil/kan undervise. Kurset skal finde sted i foråret 2013, og det kan evt. afholdes i en klub HEI Rosport. Risskov meldte sig til at lægge lokaler til hvis kurset først bliver i november.
 
2. Kristine DFfR havde ordet.
- DFfR har i dag 40 klubber og ca. 16.000 medlemmer. Der er ca. 4½ fuldtidsansatte på sekretariatet.
 
- Kristine gennemgik hvilke kurser DFfR afholder. I forhold til økonomi i kurserne kunne Kristine oplyse at følgende ting indgår i prisen på afholdte kurser.
Administration/undervisningsmateriale, kørsel for underviser, timeløn for underviser
(i dag 385,- kr.), forplejning.
Klubkurser kan laves efter klubbernes behov f.eks. roteknik, bare spørg.
Der blev efterspurgt et lidt kortere kursus omkring rospinning og træning i roergometer. Hvis der er interesse kan man kontakte Silkeborg roklub.
 
- Hjemmesiden og netværkets brug af den.
Vi har p.t. ikke nogle der vil stå for at lægge ting ind på siden. Vi har måske heller ikke det store behov endnu. Annie fra HEI tager kontakt til DFfR for at høre om de vil lægge vores ref. ind på siden.
 
- Kristine opfordrede os til at tilmelde os DFfR´s nyhedsbrev. Hvis vi tilmelder os og ikke modtage noget skal vi kontakte Sekretariatet.
 
- Annie fra HEI ønskede at man fra DFfR´s side tog det op, at vi skal indberette personer og ikke aktiviteter. Det er ret problematisk i forhold til de klubber der har flere aktiviteter f.eks. både inrigger og kajak, og hvor en del at medlemmerne benytter begge muligheder. Også det at man kan være medlem hos både DIF og DGI.
 
 
3.  Fælles aktiviteter.
Der var enighed om at vi fortsat vil udbyde aktiviteter til hinanden.
- HEI skal til Pommern i uge 31. Hvis interesse er der mulighed for andre i uge 30 og 32.
- Tur Silkeborg Ry Retur.
- Skanderborg laver noget
- Silkeborg laver ”prøv en gig” aften.
- Risskov laver kaproning i sep.
Alle der vil udbyde aktiviteter sender indbydelse ud til de andre klubber i netværket.
 
4. Kilometerregistreringssystem/medlemskartotek.
Hvordan får vi et system der kan tale sammen, og hvor også evt. regnskabssystem indgår.
Vi gik en runde hvor vi fortalte hvad vi bruger.
En del klubber havde kilometer og medlemsregistreringssystem som er udviklet af ”Nørder” altså af medlemmer af klubberne. Dette er noget problematisk, da klubberne så er på den, hvis medlemmet melder sig ud.
Andre systemer der bruges er
Rokort. dk
Klubmodul (medlemsreg)
Convensus
Winkas  (regnskab/medlemsreg.)
Der var et udtalt ønske om at der blev lavet et IT-system hvor regnskab medlemsreg. og kilometerreg. indgår. Dette skulle gøre at der ikke er så meget administration, og man behøver kun at registrere et medlem én gang.
Har DFfR nogle systemer de vil anbefale.
Vi opfordre DFfR til at lave en undersøgelse af hvad der bruges i klubberne og hvilke behov der er, Ud fra det kunne det måske lade sig gøre at få lavet et system der integrere alle 3 ting.
 
5. Næste møde.
 
Tirsdag d. 24. sep. 2013. kl. 19. i HEI.
 
Foreløbige punkter til dagsorden, (flere kan komme til)
- Sponsor, hvordan får skaffer vi penge. (Torben fra Ry står for oplæg).
- IT opfølgning.
- Opfølgning på sommeraktiviteter.
- Fælles aktiviteter om vinteren 2013-14
- Næste formandskab. Hvem vil tage over fra HEI.
 
 
 
 
6. Evt.
- Simon fra ASR vil gerne prøve at lave nyhedsmail til netværkets klubber.
Alle opfordres til at sende indlæg, aktiviteter m.m. til Simon, som så vil formidle det videre.
- Der blev sendt mailliste rundt til revidering. Annie sender revideret mailliste rundt samme med ref.
- Studenterne forespurgte om der var stemning for at deltage i en lokal kaproning. Det blev der nikket til. Studenterne vil undersøge mulighederne.
 
 
For ref.
Ann Johansen
Tange roklub.
 



 
 

  Referat
Mødedato 25. september 2012.
Deltagere Silkeborg (2), Tange (2), Århus (2), Ry (2), Risskov (3), Skanderborg (3), Grenå (2), ASR (1), HEIR (1).
Referent Annie Kaalby
Emne Møde i Østjydsk ronetværk
   
Dagsorden
  1. Velkommen og kort præsentation
  2. Afgørelse omkring Præstø ulykken
  3. Benchmark – regler for vinterroning
  4. DFfR hjemmeside – østjydsk ronetværk
  5. Vinteraktiviteter vi kan være fælles om
  6. Eventuelt og næste møde
 
 
 
 
 
 
 
1. Velkommen og kort præsentation Kort præsentation af alle deltagere og dagsorden.  
 
2. Afgørelse omkring Præstø ulykken
 
 
Annie havde forsøgt at få repræsentanter for både MTU og sikkerhedsudvalget til at deltage i mødet for at sige noget om afgørelsen – uden held.
En tlf. snak med formanden for sikkerhedsudvalget havde givet ovenstående input, som der blev taget udgangspunkt i på mødet.
Nogen klubber havde allerede været i gang med at udarbejde sikkerhedsinstruks, medens andre skulle i gang. Der er enighed om at der savnes en helt klar og tydelig udmelding fra DFfR om hvad det er klubberne nu skal gøre.
Nogle punkter var stadig ikke helt klare for alle og man enedes om at Annie stiller flg. spørgsmål til sikkerhedsudvalget og sender svar til alle.
 
  • Hvordan forholder det sig med gæsteroere – de er jo heller ikke medlem af klubben?
  • Er de nye regler trådt i kraft eller hvornår gælder de fra?
  • Er det afgørende om der tages betaling for at ikke medlemmer tages med på vandet?
  • Er det påkrævet at man har underskrift fra personer over 18 år, før de tages med på vandet ved f.eks åbent hus?
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Annie
3. Benchmark – regler for vinterroning
 
Erik fra Skanderborg gav et kort oplæg til diskussionen og Annie havde flg. spørgsmål med til inspiration:

De fleste klubber, undtagen Grenå, har en eller anden form for vinterroning. Der var meget stor forskel på hvor meget der blev roet om vinteren.
Alle havde eller var i gang med at udarbejde et vinterroningsreglement, som skærpede de regler der roes efter resten af året mere eller mindre.
 
Skanderborg efterlyste mulighed for komme med ud at ro om vinteren – flere tilkendegav at Skanderborg er velkommen til at ringe.
 
Der blev flere gange henvist til Søfartsstyrelsens pjece: KULDE
 
 
 
4. DFfR hjemmeside – østjydsk ronetværk
 
Der mangler en person som vil tage sig af den del af DFfR’s hjemmeside som tilhører Østjydsk ronetværk.
Det blev besluttet at alle endnu en gang forsøger at finde en der vil påtage sig det hverv.
Simon og Annie vil gerne hjælpe med at få defineret hvad der skal være på siden, når web-masteren er fundet.
 
 
 
 
Alle
 
Simon/
Annie
5. Vinter- aktiviteter vi kan være fælles om Der er stor interesse for at få etableret materialeforvalterkursus i Jylland. Per Amby vil gerne deltage som underviser. Simon prøver at arrangere kursus.
 
Tange roklub tilbyder at holde temadag for materialeforvaltere og andre med interesse for trimning og vedligeholdelse af både. Jørgen har allerede sendt indbydelse ud til 17. november 2012.
 
Skanderborg roklub tilbyder andre klubber kan deltage i traveture på 20-25 km, som altid enden på en kro. Erik sender info ud.
 
Silkeborg roklub tilbyder at andre klubber er velkommen til at komme og få inspiration til noget ro-spinning.Flere klubber gav udtryk for at man godt kunne tænke sig kurser om ergometertræning, som har en anden vinkel end træning til høj musik. Silkeborg lovede at sende dette ønske videre til DFfR.
 
 
Simon
 
Jørgen
 
 
 
Erik
 
 
 
 
Silkeborg
6. Eventuelt og næste møder
 
Ejvind spurgte til hvordan det går med opløsningen af Sydjydsk kreds og om midlerne snart udbetales.  Da ingen vidste det spørger Ejvind på vegne af alle klubber.
 
Næste møde holdes tirsdag d. 22. januar kl. 19.00 i HEI Rosport.
 
Flg. blev nævnt som emner der kunne tages op:
 
  • Hvad kan DFfR hjælpe klubberne med?
  • Erfaringsudveksling for kasserer/medlemsregistratorer Kilometerregistreringssytem/medlemskartotek
Ejvind
 

 


Mødet afholdes d. 25. september kl. 19.00 på Brabrand rostadion.
 

 

  • Velkommen og kort præsentation

 

  • Afgørelsen omkring Præstø ulykken - hvilken betydning har den for os? (Jeg er i gang med at prøve at finde en der kan sige noget om dette og håber det lykkes?)
     
  • Benchmarking omkring hvilke regler vi har for vinterroning i klubberne. Er der en der kan lave kort 5-10 min oplæg ??
     
  • DFfR hjemmeside - vi skal have fundet ud af hvad vi bruger vores del af hjemmesiden til og hvem der kan/vil administrere den. Prøv lige at gå ind på dette link inden mødet: http://www.roning.dk/da/Ronetvaerk/Ronetvaerk%20Oestjylland.aspx
  • Vinteraktiviteter - er der noget vi kunne tænke os at arrangere i fællesskab?
  • Skanderborg vil gerne have vi drøfter mulighed for erfaringsudveksling for materialeforvaltere.
  • Eventuelt og næste møde
Mange hilsner og på gensyn i Brabrand
 




Roklubben ARA i Aarhus inviterer på en tur på Bugten, alt efter vejret vil vi sætte mål til  Skødshoved, Mosgaard, Egå eller… vi har mange muligheder.

Lørdag den 11/8 kl. 9.00

Til melding til P.H. og Karin tlf. 29208646 eller
Mail. vaelds@gmail.com inden 1/8

 



D. 10. juni 2012 

Kære østjydsk ronetværk

 ASR, ARA, Århus, Kolding, Vejle og HEI Rosport kører i uge 26 en bådtrailer til Skt. Anna skærgård, som ligger mellem Västervik og Norrköping på Sveriges østkyst. Det skulle efter sigende være den smukkeste skærgård i Sverige.

Bådene kommer til at ligge i en lille havn i Tyrislot. Pris for at have en båd en uge er 1000 kr. 

 Vi har 7 ledige både som vi gerne vil tilbyde andre klubber at byde ind på.

 Uge 27: 3 både

Uge 31: 1 båd

Uge 32: 3 både

 Desuden mangler Århus roklub i uge 27 2 personer til deres tur. Flere oplysninger kan får hos Roland Hartmann Tlf: 61 69 39 95

 Nærmere oplysninger om området, oversigtskort mm kan fås hos undertegnede.

Jørgen Petersen fra Århus roklub er ansvarlig  for bookningen, så skriv til ham hvis I gerne vil leje en båd. j-ped@stofanet.dk

 
Mange hilsner Annie Kaalby

12. juni:  I forlængelse af Annies mail, kan jeg oplyse, at Roklubben ARA har tre både ledige i uge 29.

 Henvendelse om disse skal direkte til mig på 60152799

Med venlig hilsen Bjørn Bisgaard

 



Kære Østjysk ronetværk

Ved det seneste netværksmøde i januar, aftalte vi, at Risskov Roklub i løbet af foråret arrangerer en madpakketur for alle roere i netværket.

Datoen bliver torsdag den 17. maj, hvor vi fra Risskov Roklub ro tværs over Aarhus Bugt med Begtrup Vig som mål. En tur på omkring 35 kilometer. Er vejret ikke til krydsning af bugten, ror vi mod nord til Ugelbølle hoved.

Ved netværksmødet aftalte vi i gruppen for ”Aktiviteter” også, at vi vil forsøge at åbne klubbernes interne ture i eget farvand op for roerne i netværkets andre klubber. Derfor er alle roere i netværket velkomne til at deltage i følgende af Risskov Roklubs ture i den nye sæson:

Lørdag den 11. august: Bugten rundt (40 km)


Tilmelding til de to klubturer kan ske til undertegnede på bmj1@kabelmail.dk. Der kommer senere mere information om tilmelding til madpakketuren lørdag den 17. maj.

Hilsen fra
Risskov Roklub
Bjarne Mørch Jensen
 


Invitation fra RY Roklub 18.marts

Hej Ronetværk

Tre medlemmer af Ry Roklub er ved at planlægge en ferietur Tunø. Samsø rundt med ophold på Tunø til Tunø festivalen.
 

Interesserde kan henvende sig til Finn Madsen på mail   finnoglis@privat.dk eller telefon 20214213

Med venlig hilsen
Ry Roklub

 


Invitation fra Odder Roklub 2.april
 

Kære ronetværk

Jeg skriver til jer, fordi Odder Roklub for 12. år i træk afholder 24 timers roning. Det er den 20. april kl. 15 til den 21. april kl. 15 Kvickly, Odder, Nørregade 6, 8300 Odder.

 Vi holder et ergometer i gang 24 timer i træk og ror sponsorpenge ind for hver kilometer. Det plejer vi at gøre det med hjælp fra en stor del af de, danske roelite. Men...da det er OL år, og da vi af praktiske grunde har været nødt til at lægge vores indendørs ro-event meget sent i år... ja, så kan der ikke komme ret mange eliteroere og ro med.

 Derfor mangler vi faktisk roere til at fylde alle 24 timer ud og til at give os det friske pust udefra, som er med til at gøre eventen sjov.
Vi ved godt, at lysten til at komme på vandet trækker mere i roere på denne årstid, men alligevel vil vi gerne invitere ergometerroere fra klubberne i det østjyske ronetværk til at deltage.
Ud over at det er god motion, der giver sved på panden, er 24-timers også en sjov og hyggelig event, og Kvickly sørger godt for os. Der er altid kaffe på kanden, juice, frugt, kage og sandwich. Vi skal nok tage os godt af jer, og det siger sig selv, at vi refunderer jeres benzinudgifter.

Programmet er sådan, at vi har eliten, de hurtige og trimmede roere og de unge roere til at ro på skift i Kvicklys åbningstid. De ror  med hyppige skift ( 20 sek's roning). Vores motionister ror fortrinsvis, når Kvickly er lukket. De ror enten med 8-grandprix teknik med hyppige skift andre med skift hver 5.-15. minut. Det tilrettelægger vi de enkelte hold efter, så alle kan i realiteten være med.

Vi håber, at der er i jeres klubber er 8-grandprix roere, eliteroere eller motionsroere, der har lyst at deltage.

Vi mangler hurtige roere til fredag mellem 17 og 20 og lørdag mellem 10 og 14 og motionsroere til fredag aften og tidligt lørdag morgen.

Måske kunne I fylde en bil eller to med piger/drenge eller mænd/kvinder og kommer og ro med en time ... eller måske to :-)

Samtidig kunne I måske få nogle tips til, hvordan I selv  kan ro penge ind til jeres forening. Det håber, vi at I kunne have lyst til at kombinere.

Måske er det ikke lige jer, som mailen rammer, der har lyst til at ro med, men jeg ville blive meget glad, hvis I kunne sende mig kontaktoplysninger på den eller de person i jeres forening, som har styr på potentielle med-roere/hjælpere. (Gerne så hurtigt som muligt.)

 
Bedste forårs-hilsner fra Anette Lahn Hansen, næstformand Odder Roklub
 



Læs seneste referat fra møde i netværket  her


 

 

Referat.
 
Emne: Ronetværk  Midt- og Øst-jylland
 
Sted: Brabrand Rostadion
Tid: 25. august 2011
Deltagere:
 
Navn Klub Navn Klub
Ejvind Piil Ry Simon Kvintdal ASR
Susanne Blæsbjerg Horsens Svend Hougaard Horsens
Per Knudsen Silkeborg Bjarne Mørch Jensen Risskov
Gurli Thomsen Risskov Jørn Bisgaard ARA
Flemming Nielsen Århus Ro Maria Perthl Århus Ro
Lejf Eskildsen Grenå Erik Jensen Ry
Torsten Traberg Odder Anne Marie Lauritsen HEI Ro
Annie Kaalby HEI Ro Torben Lindeschouw Ry
       
 
Referent: Svend Hougaard
 
 
Workshop, hvad vil vi med netværket.
Samarbejdet kan opdeles tre interessegrupper
 

Ledelse/ organisations samarbejde

 
Ordene fra klubberne er følgende:
  • Ledelse – organisation
  • PR
  • Administration
  • Fastholdelse – Tiltrække
  • Fremtidsvisioner
 
  • Sparring for ledere i klubberne. Det kan være på alle niveauer, som f.eks. mellem trænere, formænd, materiel forvaltere, osv.   Her ses der mulighed for at kunne drage bedre nytte af de mange erfaringer som er gjort i de enkelte klubber. Det kan give de funktionsansvarlige i klubberne en langt bedre vidensplatform, end ved blot at kunne henvende sig til personer i klubben som har haft samme funktion.  Det kan særligt være en stor hjælp for personer som påtager sig funktioner hvor de ikke har erfaring.
  • Omkring administration nævnes, at man f.eks. kunne samarbejde omkring økonomi funktionen, Annoncering/ PR, sponsorpleje, klubudvikling mv.
 
 

Daglige aktiviteter

 
Ordene fra klubberne er følgende
  • Fælles langture, indlands, udlands, særlige interesser
  • Kaproning- Elite roning
  • Madpakketure
  • Ungdoms roning.
 
  • Det vil være muligt for at skabe mere interessante ture for en mindre gruppe i de enkelte klubber.
    Kunne være f.eks. udstationering af både som Århus klubberne havde i Sverige i år.
  • Kap og eliteroning vil ved samarbejde lettere kunne skabe en kritisk masse, ved at skabe relationer imellem kaproningsinteresserede fra de forskellige klubber.
  • Samarbejde om ungdomsroning kan give mere interessante tilbud til roerne, men ikke mindst give et netværk for dem som arbejder med det.
 
 
 

Uddannelse:

 
Ordene fra klubberne er følgende
  • Roteknik
  • Styrmænd
  • Materiel
 
  • Styrke erfaringsudvekslingen imellem instruktører for at højne niveauet.
  • Fælles uddannelse af f.eks. K- styrmænd.
  • Personer der arbejder med materiellet vil kunne få stor glæde af erfaringsudvekslinger klubberne imellem. Især for dem der skal i gang med ikke kendte opgaver.
 
 
Hvordan kan netværket blive værdiskabende
 
  • Netværket skal være baseret på det personlige møde, da vi skal bryde den mentale barriere som i dag forhindrer os i allerede at have et stærkt samarbejde.  For at det kan opnås kan der årligt afholdes et møde for alle bestyrelsesmedlemmer i de involverede klubber.  Samme møde kan fungere som evaluering af det forgangne år, og åbne op for nye interessegrupper. Vi skal under alle omstændigheder holdet et møde årligt for at opfylde vedtægterne.
    Der bør jævnligt holdes møder i interessegrupperne for dem som er ”tilmeldt”. Det skal sikre at de nye deltager personligt møder interessegruppen.  Den løbende udskiftning der er i klubberne kan være en udfordring.
  • Der skal oprettes en IT platform med mailinglister og telefonnumre på dem som deltager i interessegrupperne og i netværket generelt.  Platformen må være www.Roning.dk for at sikre et minimum af administration.
  • Indholdet i arbejdet i de enkelte interessegrupper besluttes af dem som deltager.  Der bør være en tovholder funktion i hver gruppe. tovholderfunktionen kan med fordel gå på omgang, for at mindske den administrative byrde.
 
 

Det videre forløb

 
  • Deltagerne aftaler at tage hjem i klubberne og drøfte tilslutning til et netværk som omfatter klubber i det Midt- og Øst-jyske.
  • Der aftales et stiftende møde for netværket  d. 27/9 kl. 18.30 hos Århus Roklub. Kystpromenaden. 
 

 

Netværksmøde i Silkeborg, 9. juni 2011

Deltagende klubber:
Silkeborg Roklub, Ry Roklub, Tange Roklub, Horsens Roklub, HEI Rosport, Skanderborg Roklub

Fra DffR:
Michael Troelsen, Aarhus Studenter Roklub og Bestyrelsen samt Jonas Kold, Udviklingskonsulent

Michael Troelsen indledte med at understrege, at målet med mødet var DIALOG og derigennem, at lægge kimen til at danne et eller flere netværk. Når vi kender hinandens udfordringer, kan vi nok bedre pejle os ind på, hvor vi kan hjælpe hinanden.

UDFORDRINGER
Udfordringerne for klubberne blev drøftet – og hvad man kan bruge DFfR til. Her er et oprids af temaerne:

Ungdomsroning – at tiltrække flere.

Hvordan? Og er det overhovedet noget, man gider? Der skal være nok ungdomsledere for at det virker. Så de skal rekrutteres først! Én deltager mente, at roning er noget, man gør, når
man har tid, og de unge kommer, når der er tid – eller når de bliver gamle. Andre mener, man skal blive ved med at reklamere og opsøge netværk, så kommer de.

20-40 årige. Hvor bliver de af?

Andre ønsker at få flere i aldersgruppen 20-40, fordi det giver et andet liv og puls i klubben – på andre tidspunkter af døgnet. I den forbindelse er det en stor udfordring at få en stor nok
”masse” af medlemmer i aldersgruppen, så man kan holde på dem. Kan man evt lave nogle aktiviteter på tværs af klubberne, så man bedre fastholder? Kan man bruge kortere tid til det, så
det bliver mere attraktivt og konkurrencedygtigt med fitness? En deltager berettede om en roklub, der har lavet ”speed-roning” på 1½ time. Med stor succes og en direkte udfordring mod
fitness-centrene. Man kan også tænke i mere familie-rettede arrangementer med spisning mv.

Unge, der flytter til studiebyerne

Kan vi gøre noget for at de bliver ved med at ro? Kan vi bruge netværkene til at ”prikke” hinanden om roere, der vil være gode at kontakte i studiebyerne, så de ikke dropper roningen, når de flytter hjemmefra? Kan man lave ”en flytteanmeldelse”?

PR!

Der blev efterlyst en fælles indsats fra DFfR til markedsføring. DKF kan det, det skal vi også kunne. Markedsføring ad en anden måde end flyers er også vigtig! Ta’ bare Take That-videoen.
Dér ror de – og de unge ser det. Enighed om at markedsføring skal spredes – man kender aldrig effekten på forhånd, og mange tænker længe over at ro, før de får gjort noget ved det.

Kajakkernes rolle

Er det en mode, der er på vej ud igen? Eller skal vi studere den nærmere og lære af den? HEI fortalte, at der kommer langt flere kajakker ind om året end roere, men der er også langt flere, der falder fra. Så roningen er i virkeligheden bedre til at fastholde! Er det nemmere at ro kajak end robåd? Er roningen for stift? DKF har også mange regler, så det er ikke det, der gør det. Men måske stadig vores opfattelse.

Jonas understregede, at DFfRs udviklingskonsulenter meget gerne vil ud og besøge klubberne (og ikke mindst de nye netværk) og drøfte temaerne. Og han understregede, at klubberne meget gerne må indberette, når de laver større arrangementer, da det ofte kan indberettes til DIFs fordelingsnøgle – til glæde for dansk roning.

NETVÆRKSTANKER?
Michael Troelsen opfordrede til at se åbent på spørgsmålet og påpegede, at der er intet aftalt med størrelsen på netværkene. Fra Aarhus-klubbernes side er der ikke aftalt noget og de ser
sig ikke nødvendigvis kun i et lokalt netværk. Annie Kaalby, HEI, var enig og supplerede med at sige, at de som en blandet klub (ro og kajak) har nogle udfordringer, der mere naturligt kan
drøftes med fx Ebeltoft og Grenå.

Silkeborg har overvejet at danne på et Gudenå-netværk. Andre tænker, at 15-18 klubber måske er for mange (hvis alle klubber i midt/østjylland går sammen). Det risikerer at blive for ufor-
pligtende, mens 6-8 klubber virker mere smidigt.

Men det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvem man ”bør” gå sammen med. Derfor udbredt enighed om at fortsætte dialogen, måske i første omgang tænke i et ”brutto-netværk”
for alle klubberne og måske ud fra dette snævre det ind ad åre.

Michael Troelsen opfordrede til at se netværkssamarbejdet som mere end at det er formændene, der taler sammen. Der kan være meget at hente ved også at have erfaringsudveksling
inden for ”nørd-områderne”, fx erfaringsudveksling for materielforvaltere og kasserere. Det kan gære opgaverne sjovere, nemmere og udvikle vores organisationer.

Hvordan vil I bruge forbundet?
– Mulighed for at lave en vidensbank hvor man kan søge oplysninger om hvad andre klubber har lavet og hvordan de har gjort det.
– PR/markedsføring
– Viden om hvodan man kommer i kontakt med lokale medier/skriver pressemeddelser osv.
– Noget der har givet opmærksomhed er Take That videoen med roning.
– Ønsker at forbundet gør mere ud af markedsføring af rosporten

KONKLUSION
Aftalt, at Annie Kaalby og Ann Johansen tager téten og indkalder til møde i august (Siden planlagt til den 25. august på Brabrand Rostadion). Michael Troelsen hjælper til.

Silkeborg Roklub | Åhavevej 1b | 8600 Silkeborg | Tlf.: +45 86820883 | info@silkeborg-roklub.dk