Nye roere kaldes ”kaniner” og bliver i danske roklubber døbt af Kong Neptun. Der er tale om en tradition, der sandsynligvis har sin oprindelse i ”ækvatordåben”, som sømænd udsættes for, når de for første gang passerer ækvator.
Gennemførelsen af en kanindåb varierer fra klub til klub. Typisk kommer Kong Neptun sejlende med sit følge til klubben. Kaninerne bliver udstyret med kaninører.
Efter Kong Neptun er kommet i land, holder han en tale, indtager pladsen på podiet og dåbshandlingen går i gang. De seneste år har Silkeborgs kaniner skullet igennem et antal prøver/små konkurrencer, inden de en for en endeligt bliver døbt.
Første kanin "indfanges", får straks ørerne klippet af og bliver indsmurt i den ulækre ”vievand”, som er blevet fremstillet til lejligheden. Lægen undersøger kaninen for de værste sygdomme og Kong Neptun navngiver kaninen, som derefter bliver smidt i vandet. Alt imens publikum og de andre skrækslagne kaniner ser til.
Alle kaniner gennemgår samme ”højtidelige” dåbshandling.
Når den sidste er døbt, tager kaninerne også hævn. Kong Neptun og hans følge prøver at flygte – men altid uden held. Kong Neptun og hele hans følge bliver smidt i vandet, helt eller delvis indsmurt i samme ”vievand” som kaninerne blev indsmurt i.
Det kan lyde voldsomt, men er en sjov og ufarlig eftermiddag. Om aftenen arrangerer årets kaniner en fest for hele klubben.
Første gang at Kong Neptun omtales i bladet ”Roning” var i juli 1929, hvor han kom til Sønderborg Roklub, og det er sandsynligt at netop dette år, er det første, hvor en roklub fik så fornemt besøg. |