00
Mål for arbejdet i Silkeborg Roklub i perioden 2009 - 2011

Hovedmålsætning:

”At skabe rammer for medlemmernes aktiviteter gennem en sund økonomi i klubben og definere nye muligheder for de sportslige, fysiske og sociale udfoldelser i klubben”

Følgende mål og delmål skal være med til at opfylde hovedmålsætningen.
(Klik på det enkelte område for at gå direkte til dette.)

Organisation og struktur
Information
Motion
Ungdom
Kaproning
Instruktion og uddannelse
Materiel

Organisation og struktur

Mål: Silkeborg Roklub skal som organisation sikre en opfyldelse af hovedmålsætning og varetage og fastholde medlemmernes interesse for klubbens arbejde

Delmål:

1.      Organisationen skal til enhver tid afspejle tidens behov

2.      Klubbens drift skal altid kunne hvile i sig selv som minimum

3.      At sikre mulighederne for nye udviklingsområder

4.      At fastholde og videreudvikle områder for at øge indtjeningen til klubben

5.      Bestyrelsen tilvejebringer det bedst mulige grundlag for gennemførelsen af klubbens opgaver

6.      At sikre at roreglementer altid er opdaterede

7.      At øvrige regler og rettigheder i tilstrækkeligt omfang er tilstede, der dækker klubbens aktiviteter

8.      Etablere samarbejde med øvrige klubber i søområdet

9.      At sikre at alle aldersgrupper har lige muligheder for at dyrke klubbens aktiviteter afhængig af medlemskab

10.  Sikre at klubben og medlemmerne overholder gældende regler og myndighedskrav

11.  At øge medlemsantallet med 5% pr. år

12.  At til enhver tid at sikre at mulighederne for roning svarer til medlemmernes behov

Information

Mål: At informere klubbens medlemmer og udbrede kendskabet til rosporten i lokalområdet

Delmål:

  1. Aktiv, enkel og effektiv informationsformidling
  2. At inddrage moderne elektronisk kommunikation i klubbens interne og eksterne kommunikation
  3. At klubbens webside og klubblad og andre informationskanaler er en god reklame for klubben i lokalsamfundet og for rosporten generelt.
  4. Løbende ajourføring på medier, webside, opslagstavler, mailliste og lignende
  5. Beskrivelse og oplysning om informationsmetoder
  6. Klubben opstiller og anvender en aktiv pressepolitik

Motion

Mål: Alle i klubben kan dyrke motion på det niveau de ønsker.

Delmål:

1.      At klubben støtter og bakker op om deltagelse i arrangementer på tværs af klubber

2.      At klubben er en helårsklub og at der arrangeres vinteraktiviteter i forhold til medlemmernes behov.

3.      At tilbyde roere i alle aldre mulighed for deltagelse i konkurrencer  At fremme at der nedsættes udvalg der har fokus på motionsroning

4.      At fremme at der nedsættes udvalg der har fokus på motionsroning

5.      At klubben søger at fremme langtursroning, d.v.s. roning uden for dagligt farvand.

6.      At der i den daglige roning er fokus på at roning er en sport

7.      At fremme de sociale relationer i klubben, da et godt socialt miljø giver bedre mulighed for organisering af roning.

Ungdom

Mål: Ungdomsafdelingen har som formål at lære unge 12-17 årige at ro, integrere dem i klubben og introducere dem til rosporten som helhed-

Delmål:

1.      Involvering af mange flere i afdelingens liv og drift

a.      Ungdomsafdelingen ledes af et ungdomsudvalg, der består af 6 eller flere voksne roere med hver sit ansvarsområde

b.      Forældrene udfører på skift mulige opgaver, såsom madlavning, indkøb, kørsel, hjælp ved regattaer og sponsorpleje

c.       De mest erfarne ungdomsroere sendes på instruktørkursus og inddrages som instruktører, hjælp ved træning og inddrages på skift i den daglige roning

d.      Ungdomsroerne skal inddrages i det daglige arbejde, f.eks. ungdomsmøder og ungdomsudvalg, hvor ungdomsroerne har medansvar og medindflydelse

e.      De 18-25 årige tilskyndes til at være en del af ungdomsafdelingens liv og lære

 

2.      Ungdomsafdelingen øges i antal til 50 aktive ungdomsroere

a.      Profilering af afdelingen i medier, opslag på skoler og åbent hus arrangementer

b.      Aktivitetstilbud på flere niveauer, således at både nye eog erfarne roere bliver udfordret

c.       Alle skal have mulighed for at ro 3 gange om ugen

d.      Kaninprogram med både krav og tilbud

 

3.      Møde roere fra andre klubber

a.      deltagelse i DFfR-ungdoms ture

b.      Aktiviteter i samarbejde med nabo- og venskabsklubber

 

4.      At afdelingen er URO-9000 godkendt

 

Kaproning

Mål: Kaproningsafdelingen formål er at sørge for at de, af klubbens kapronings interesseret medlemmer får mulighed for at træne og konkurrere på tilfredsstillene vis.

Delmål

1.      At fastholde et antal på 8 – 10 roer på eliteniveau (U19-U23 landshold )

2.      At understøtte eliten, ved opstart af junior CD drenge/pige projekt.

3.      At involvere forældre i planlægningen og gennemførelsen af det planlagte

4.      At sikker at kaproerne får undervisning i behandling og indstilling af bådene

5.      At elite roerne har træner med på vandet mindst 1 gang om ugen. På sigt 2-3 gange ugentlig

6.      At understøtte 8GP og langdistance kaproningen med træner og teknisk support.

7.      At søge at understøtte afdelingen økonomisk gennem sponsorater og støtte arrangementer.

 

Resultat-mål

·          At Silkeborg roklub i løbet af perioden får udtaget mindst 3 roer til respektive landshold.

·          At en roer fra Silkeborg roklub kommer hjem fra et international mesterskab med en medalje.

·          At vi vinder min. 3 DM titler

Instruktion og uddannelse

Mål: At sikre at alle klubbens medlemmer til enhver tid har tilstrækkelig og bedst mulig uddannelse

Delmål:

1.      Uddannelse af Instruktører, Styrmænd, Langtursstyrmænd, Nye medlemmer, Ergometerroning, Roteknik for eksisterende medlemmer

Instruktører

2.      Uddannelse af instruktører vil sige, at sørge for tilmelding af potentielle instruktører til DFfR's kurser (modul A, B, C og D). Klubben har en målsætning om at der uddannes 5 nye instruktører hvert år.

3.      Nogle medlemmer vil selv henvende sig i årets løb og gøre opmærksom på at de ønsker at blive instruktører, men mange behøver en opfordring. Det bør tilstræbes at der uddannes både unge og ældre instruktører, så instruktørernes alder afspejler medlemmernes aldersfordeling.

4.      Som regel vil de kommende instruktører have roet i  nogle år, men der er ikke noget til hinder for at uddanne instruktører der kun har roet en sæson, såfremt de udviser interesse og egnethed.

5.      Sportschefen bør også sørge for at de allerede uddannede instruktører tilbydes videreuddannelse og efteruddannelse. Som regel vil man starte med A-kurset, og så bør man følge op og tilbyde B-kurset året efter. Da der som regel afholdes kurser i Silkeborg af både kategori A og B, vil det være hensigtsmæssigt at man tilmelder til disse kurser, af hensyn til transport. Mange medlemmer ønsker heller ikke at deltage i kurser udenbys.

6.      Der er også et økonomisk aspekt, da klubben ved tilmelding skal betale kursusafgift. I sæsonen 2006/7 ca 1300-1500 kr, og der ydes ikke længere tilskud fra kommunen. Såfremt en deltager fortryder sin tilmelding, skal kursusafgiften stadig betales. Derfor er det en god idé at have nogle medlemmer i reserve, da det har vist sig at mange fortryder deres tilmelding.

7.      Tilmelding til kurserne foregår når DFfR frigiver kurserne, som regel i december/januar.

8.      Kurser i Silkeborg bliver ofte fuldtegnet, så tilmelding bør foregå i god tid.

Korttursstyrmand

9.      Sportschefen bør tage initiativ til at der afholdes mindst et korttursstyrmandskursus hvert år. De senere år har kurset været afholdt i efteråret i september eller oktober.

10.  Undervisere på kurset har fagligt kompetente og erfarne instruktører. Sportschefen fastlægger tidspunktet i samarbejde med disse to, eller evt andre. Der sættes opslag op på opslagstavlen og annonceres i Spunsen.

11.  Kurset afholdes over to aftener, med praktisk prøve den følgende søndag. Til den praktiske prøve skal der som regel skaffes lidt ekstra mandskab til at holde øje med prøvens forløb.

12.  Sportschefen kan tilbyde praktisk bistand, der bør købes kaffe/kage  og mapper mv. til kursusmateriale. Instruktørerne bør have en flaske vin eller anden mindre erkendtlighed.

Langtursstyrmand

13.  For uddannelse af langtursstyrmænd, gælder nogenlunde samme forhold som for instruktører. Man bør her kigge efter medlemmer, der har udvist særlig interesse for at deltage i langtursroning, og som udviser den fornødne ansvarsbevidsthed og ro. Deltagere skal have været korttursstyrmænd i mindst en sæson.

Nye Medlemmer

14.  Kursus for nye medlemmer er sportschefens ansvar, men ansvaret kan uddelegeres til formand for uddannelsesudvalget. Der findes en Instruktionsmappe i klubben, med en komplet vejviser til hvordan man arrangerer instruktioner, annoncerer, åbent hus o.s.v.

Ergometerroning

15.  Der bør hvert år i oktober afholdes instruktion i korrekt ergometerroning. Kompetente personer kontaktes til at afholde denne instruktion. Ansvarlig for ergometerrummet er en kompetent udvalgt person.

16.  I ergometerrummet bør forefindes træningsprogrammer og vejledning til udstyret.

Roteknik for eksisterende medlemmer

17.  Der har i de senere år været afholdt roteknik-kurser for eksisterende medlemmer under ledelse af kompetente instruktører. Kurserne har bestået i praktisk roning med video-optagelse og efterfølgende gennemgang.

 

Materiel

Mål: At sikre at roklubbens materiel i form af både og udstyr lever op til medlemmernes behov

Delmål:

1.      Vedligeholdelse af både i vinterhalvåret vha. bådhold

2.      Sikre daglig vedligeholdelse af bådene jf. ankeprotokol og vurderinger af materiel formand

3.      Vedligeholdelse af bådplan

4.      Materiel til både og roere er til stede og i forsvarlig stand

 

Silkeborg Roklub | Åhavevej 1b | 8600 Silkeborg | Tlf.: +45 86820883 | silkeborg-roklub@sport.dk