00

Resultater for Silkeborgroerne fra regatta i Amsterdam (d. 26.-27. juni 2010)

Lørdag
Anna Nyngaard nr 4 i A finalen med 9 starterne i let 1x U23
Emil Espersen nr. 5 i A finalen med 11 starterne i let 1x U23
Thorbjørn Patscheider vinder let 4- U23, holdet er udtaget til U23 VM i Hviderusland.

Søndag
Emil Espersen nr. 5 i Heat 3 med en tid der havde sikret en semifinaleplads i Heat 1 og 2
Thorbjørn Patscheider vinder let 4-, denne gang med de lidt ældre.
Anna Nyngaard nr 6 i A finalen med 6 starterne i let 2x
Holstebroregatta 2009
 
Dansk blæsevejr og byger. ’Dårligt vejr’… Nogle siger det er ikke vejret - men påklædningen, det er galt med, men når man ror kaproning eksisterer begrebet ’dårligt vejr’. I Holstebro betyder det blæst fra vest.
Med 8-15 m/s luft fra vest og byger skabte vejret ikke de mest optimale betingelser for roerne på Vandkraftsøen i Holstebro. Begge dage betød det stiv modvind på tværs af søen Vinden viste sig at blive en hård modstander for alle om søndagen, og for de mindste og letteste roere var det en kamp om at holde sig inden for banen og ovenpå båden. Det lykkedes heldigvis for de fleste. Om søndagen regnede det dog ikke - det var rigtig dejligt.
 
Silkeborg Roklub stillede med i alt 9 roere: Carina Skriver, Anne Søby, Anna Nyengaard, Dan Rasmussen, Emil Espensen, Thorbjørn Patscheider, Jacob Søby samt ungdomsroerne Emma Nyengaard og Astrid Bertelsen.
 
Carina, der har haft en lang skadespause, stillede op i åben dame 2X sammen med Anne. De har ikke trænet sammen så længe, så deres forventninger var ikke så høje. Men med en rigtigt god indsats i det indledende løb lørdag, sluttede de på en 3. plads og dermed sikrede de sig en plads i finalen senere på dagen. Desværre måtte de melde fra, da Carina’s skade begyndte at værke lidt igen.
 
Anna vandt en overbevisende guldmedalje i jun.2X sammen med Michaela fra Odder Roklub, da pigerne fra 4X-VM-bruttotruppen havde udfordret hinanden i dobbeltsculler om lørdagen. Søndag stillede hun op i åben dame 2X sammen med Charlotte (Holstebro). Her blev det kun til en 4.plads i indledende heat og dermed lige akkurat ikke videre til finalen. Anna fik også to 2. pladser i jun.1X.
 
Dan og Thorbjørn havde valgt at stille op herre 2X om lørdagen, hvor det jyske mesterskab skulle afgøres. Efter meget overbevisende roning i det indledende heat skulle de i A-finalen vise, at det ikke var tilfældigt. Det blev til et af de meste spændende løb på dagen. Efter 500 m lå de til at vinde, men langsomt fik Andrej og Jens fra Århus (U23–VM-deltagere) halet ind på Dan og Thorbjørn, og de måtte desværre se sig besejret på målstregen. En meget flot 2. plads til Dan og Thorbjørn.
Søndag stillede Dan op i let-herre 1X og her gav han vinderen kamp til stregen og fik en velfortjent 2. plads.
 
Jacob havde valgt at satse på jun.1X for at forbedre sine muligheder for udtagelse til Baltic Cup senere på måneden. Lørdag var der 15 både til start med flere junior-VM-deltagere i blandt. Med et meget veldisponeret løb i sit indledende heat sikrer han sin adgang til A-finalen med en flot 2. plads. I finalen viser han igen, at han også kan være med helt fremme og slutter på en flot 4. plads efter 3 VM-roere. En absolut godkendt indsats. Søndag gør Jacob det igen! Imponerende.. - nu er konkurrenterne ikke i tvivl længere: De skal ro rigtig stærkt, hvis de vil til Baltic Cup i 1X.
 
Emil var med lørdag da ’drengene’ (Jacob, Thorbjørn, Dan og Emil) satsede hele butikken og dagens absolut sidste kræfter i herrernes 4-Cup. Det består af 1000 m, lille pause, 500 m, lidt mindre pause og til sidst 250 m. Bedste samlede tid vinder.
Drengene var havnet blandt voksne mandskaber, men selv om ¾ af båden er juniorer, viste de, at de kan bide skeer med de store. Drengene fulgte meget flot med Sorø’s rutinerede herrer meget langt og formåede at besejre Bagsværd i de 2 første afdelinger. Måske var der ved at være udsolgt på hylderne til de sidste 250 m, for her lå bådene tæt og drengene måtte nøjes en 3. plads. Samlet blev det til en 2.plads med stor ros fra kommentatoren til drengene. Søndag var Emil Rise (Hadsund) hoppet i fireren i stedet for Dan, og igen slutter drengene på en meget flot 2. plads blandt herre-mandskaberne.
 
2 ungdomsroere var også til start
Lørdag og søndag sluttede af med, at Emma roede jun.C/D begynderløb på 250 m. Hun har tidligere deltaget i kaproning og er derfor ikke helt at betegne som begynder, men hendes alder gør at hun (stadig) er jun.D-roer. Lørdag var taktikken var klar fra start: ”Jeg skal bare lige ha’ en god start og så skal jeg bare ro og så skal jeg spurte til sidst!” Emma var tro mod sin taktik, og det gav belønning. I meget overbevisende stil bliver hun nr. 2 en halv bådlængde efter nr. 1. – en Bagsværds-roer, der var næste dobbelt så stor. Søndag blev det en kamp mod vinden. I stiv modvind og blandt små skumtoppe kæmpede Emma sig til sin 2.sølvmedalje.
 
Weekendens absolut største og mest rosværdige bedrift stod Astrid for. Astrid er kanin og startede med at ro sculler før sommerferien. Men det afholder hende ikke for at stille op mod roere der har roet både 2 og 4 år.
Hun var lørdag med på land for at lære alt om regattaer og kaproning, så hun var klar til at kaste sig direkte ud i et 1000 m jun.B-løb søndag. Målet var, at hun skulle blot skulle gennemføre for at lære, hvordan det er at være med i regatta. Efter det indledende heat var første læring klar: ”Jeg skal godt nok hjem og øve mig i at skodde, for det skal man godt nok være god til!” For at komme på plads ved startbroen skal båden skoddes ind og det voldte Astrid nogen kvaler pga. den kraftige vind. At starter-drengen på et tidspunkt tager fat i åren for at hjælpe hende gør det ikke nemmere, og Astrid ender i vandet. Hun gav ikke op og roede heatet.
I finaleløbet gik det bedre med starten. Astrid kæmpede flot og i perioder havde hun et godt glid i båden, men vinden (eller kulingen?) blev den største modstander ned over banen, og Astrid sluttede sidst. ”Det er altså nemmere at ro i medvind”…
En meget hård debut i kaproning, men med mere erfaring, mange flere km på vandet – (og lidt medvind), kan Astrid også komme til at kæmpe om placeringerne. Meget stor ros til Astrid for hendes indsats, mod og fighter-vilje!
 
Tillykke med placeringerne!
 
/Lise Nyengaard

Læs alle resultaterne fra Holstebro Regatta 2009, klik her

3 Silkeborgroere deltog i junior VM Brive la Gaillarde, Frankrig, 5-8 august 2009

I JW4x- deltog Anna Tandrup Nyengaard.  I JM8+ deltog Thorbjørn Patscheider og Emil Hjorth Espensen. Læs mere, klik her

Nyt fra junior VM - Brive-la-Gaillarde

Junior VM 2009 er slut – solid forberedelse til senior-letvægtsroer.
 
Medaljerne er fordelt. De danske hold har gjort deres indsats. Anna, Thorbjørn og Emil er vendt hjem med en KÆMPE oplevelse og mange erfaringer rigere. Det har været meget lærerigt at være med. Placeringerne blev en 12. plads til drengene (JM8+) og en 18. plads til Anna (JW4X-).

Umiddelbart vil man jo nok sige, at det ikke er gode placeringer, men når man tager i betragtning at Danmark er en let-vægtsnation, og når der ikke skelnes mellem tung og let, når man er junior-roer, er det forventelige placeringer. De danske JM8+ og JW4- var projektbåde, og var derfor blevet sat sammen ca. 6 uger før VM. Pigerne havde nået at træne 14 dage og 2 weekender sammen - drengene lidt mere.
 
Andre nationer har andre måder at angribe JVM på. Som eksempel kan nævnes, at Australien (sølvmedalje JW4-) udvælger deres pige-roere efter deres fysik, hvor en roer helst skal have en højde over 185 cm og veje minimum 80 kg. Til sammenligning kan en dansk letvægtsdame-roer være ca. 170 cm høj og veje 59 kg. Det er hvad vores danske junior-roere er oppe imod. Junior VM er en solid forberedelse til at være senior-letvægtsroer. Drengene har så muligheden for at træne for at kvalificere sig til Guldfireren om nogle år.

/Lise Nyengaard

Endnu en dag i varmen. Trods lidt skydække først på dagen er temperaturen stadig midt i 30’erne. Det er en udfordring – også for tilskuerne fra nord.
 
Jeg ville så gerne skrive at det er gået super godt i dag for klubbens deltagere, men det er det ikke.

Pigerne har ikke kunnet finde den ekstra fart i båden, der skal til for at blande sig i top 12. Dagens løb gav en 5. plads og dermed semifinale-løb med kamp for C- eller D-finalen. De har trukket Østrig og Italien i heatet, der i alle de indledende løb har roet hurtigere end Danmark, og kun de 2 bedste ryger i C-finalen. Pigerne har generelt roet 12-15 sek. langsommere end den tid de var udtaget på, og så ender man noget nede i rækken. De ved, at de kan ro hurtigere, så nu gælder det om at fokusere på de rigtige detaljer. C- og D- finalerne roes senere fredag.
 
Drengene har også været i aktion i dag. Varmen var vist steget mig lidt til hovedet i går, for der gav jeg dem en ’fridag’ i dag. De var oppe imod Tyskland, Rumænien, Rusland og Tjekkiet i opsamlingsløbet og endte sidst. Også for drengene gælder det om at fokusere på de detaljer, der får glid i båden. De har ikke helt kunne få båden op i tempo hernede og skal nu ro B-finale lørdag formiddag. Så i morgen fredag holder de fri.
 
Det er en udfordring at være til VM. Der skal ydes de bedste præstationer fra dag 1, og niveauet skal holdes ugen ud. Mentalt skal roerne være skarpe i hvert løb, de skal ro som ét hold og de skal lære at slappe af mellem løbene. Det er elementer der først kommer med års erfaring og øvelse. At deltage i junior VM er den del af en langsigtet ’uddannelse’ til roer på top-plan.
 
Hvis du har lyst til at vide hvordan det er gået de øvrige danske både kan du klikke ind på roning.dk.
 
/Lise Nyengaard



Onsdagens tanker fra en tilskuer i Brive la Gaillarde.
 
Temperaturen nærmer sig de 34 grader i skyggen og de fysiske udfoldelser holdes på et minimum med vandflasken indenfor rækkevidde. Vi klumper sammen i skyggen af træerne, alt imens roerne sveder bravt i solen ude på vandet. Grupper af tilrejsende hepper på hver deres nation - Frankrig fylder mest. Der kæmpes og for mange står der meget på spil – personlige og nationale ambitioner skal indfries og muligheden for en udtagelse til Ungdoms-OL 2010 er et trofæ, der er efterstræbt.
 
Når jeg betragter verdens juniorelite-roere en hel dag, kan jeg ikke lade være med at se på ro-påklædning. Det findes i utallige farver, dessiner og sammensætninger afhængig om man er på land eller vand. Velkendt er trikoen, men her til stævnet er der piger med fra muslimske lande med, og deres påklædning erlange tights, strømper, langærmede t-shirts, tørklæde og kasket. Det ser lidt varmt ud med en danskers øjne, med de temperaturer vi befinder os i, men de gjorde det godt, pigerne.
 
Varmen kan man måske vænne sig til, men fransk morgenmad med kaffe og baguette kan der ikke roes mange kilometer på. Så danskerne har bedt deres venlige værter om at skaffe havregryn til morgenmaden – brændstoffet for rigtige roere!
 
Emil, Thorbjørn og Anna er meget fokuserede, men har dog også haft tid til lidt hyggesnak i skyggen efter de har roet. Arrangementet glider flot – det meste og vigtigste fungerer – og banen og rostadion er bare så ’nice’.
 
Anna og resten af JW4- fik en 4.plads i dagens heat og skal i morgen kl. 12.06 ro opsamlingsløb mod Iran, USA, Hviderusland, Østrig og Estland. Her skal de blive 1 eller 2 for at gå videre til semifinalerne til A- og B-finalerne ellers hedder det C- og D-finale. Der er blevet roet rigtigt stærkt i dag, så der skal lidt mere fart i pigernes båd for at komme videre.
 
Emil og Thorbjørn får en ’fridag’ i morgen da deres opsamlingsløb, om hvilken finale de kommer i, først er fredag.
 
Håber en portion havregryn med mælk måske kan gøre forskellen.
 
 
/Lise Nyengaard



Alle er ankommet godt til Brive-la-Gaillarde og tirsdag har roerne været på vandet for at prøve banen og søen af. Her er varmt, men med en dejlig tør bjergluft. Forældre-og famile-supporterne er også på plads og klar til, at det går løs onsdag.  
 
Næsten 800 roere fra små 70 nationer skal igennem de indledende heats. Danmark stiller med 26 roere i 6 bådklasser, så vi er godt repræsenteret.
 
I JW4X, hvor Anna er med, stiller der 19 både til start. Kl. 13.30 ror Danmark i 3. heat mod Australien, England, Kroatien og Iran. De 2 bedste går videre til semifinalerne, eller der det opsamlingsløb torsdag.
 
I JM8+, hvor Emil og Thorbjørn er med, er der 12 både til start. Her skal de kl.14.36 i 2. heat møde Rusland, New Zealand, Italien, Tyrkiet og Rumænien. Den bedste går videre direkte til A-finalen, ellers er der også opsamlingsløb torsdag.
 
Vi krydser fingre for alle de danske roere.
 
/Lise Nyengaard

Stemningsrapport fra JW4X- træningssamlingen i Hadsund:
 
Humøret er højt, men efter en uge er trætheden ved at indfinde sig. 30 km daglig roning med høj intensitet sætter sine spor. En halv fridag er det blevet til som vi tilbragte i ’saltlage’ i Mariager Saltcenter - ren afslapning - samt på sightseeing i Ålborg med besøg på en sandwich-bar og hos en bager - mad-indtaget har høj prioritet!
 
Udover mine 3 medroere er vores reserve Maja Knudsen fra Ægir og også Sara Nissen fra Ægir (der var med på 4X til NM) med på træningssamlingen. Det giver lidt ekstra sparring på vandet og hygge på land. Emil Riise, Hadsund (der roede med på 4- med Silkeborgdrengene i efteråret til Baltic Cup) træner også mod JVM i Hadsund i disse uger i 1X, så der er lidt liv i klubhuset.
I week-enden var nogle forældre og søskende på besøg - med mad, hygge og hund - dejligt.
 
Søndag formiddag dukkede Rasmus Quist (verdensmester i 2X 2007 og OL-bronzevinder 2008) op. Han var på ferie i nabolaget og skulle træne. Det blev til en udfordring: Maja, Emil og Rasmus i 1X mod vores 4X. De fik dog handicap, singlescullerne, og det var nok godt, for eller have de ikke fået en åre i vandet inden vi var spurtet forbi!
Rasmus vandt den første 1000 m – 4X nr 2, den næste 1000 m skriver vi ikke om… men den sidste 500 m blev vundet af 4X! YES!
 
Rasmus havde også tid til at dele lidt ud af sin store erfaring og ro-tekninske viden: Indsatsen må ikke være for kraftig – åren skal ikke for voldsomt ned i vandet, men skarpt og præcist - uden tryk, ellers kan rytmen i taget nemt ødelægges og kostbare 1/10 går tabt.
Ja, man kan altid blive bedre – også selv om man er verdensmester og OL-medaljetager! Måske vi også skulle prøve det?
 
1 uges træning mere, så er der afrejse mod Frankrig og junior VM. Det bliver spændende hvor langt vi når, men én ting er sikkert: Det bliver en oplevelse - jeg glæder mig!
 
Sommer-ro-hilsner fra Anna Nyengaard

TV2 indslag fra JW4X- træningssamling i Hadsund

Anna og Anne (Ægir), Charlotte (Holstebro) og Michaela (Odder) har netop taget hul på 2 ugers intensiv træningslejr i Hadsund som optakt til JWM i beg. af aug.
 
TV2 har kigget forbi og vejret stemningen og forhørt sig om ambitionerne. Målet er en plads i A-finalen - altså blandt de 6 bedste!
 Det blev til disse 2 indslag som blev sendt d.21/7  i de regionale nyheder.
 
Det ene indslag fra TV2 Nord er med fokus på Anne fra Ægir er med trænerens kommentar, er langt og viser mest roning, mens det andet indslag fra TV2 Østjylland er med fokus på Anna og Michaela er meget kort. Og her har de byttet godt og grundigt rundt på navnene! Det er Anna i den røde vest!
 

3 Silkeborgroere udtaget til Junior VM Brive la Gaillarde, Frankrig, 5-8 august 2009

JW4x-
Anne Dsanne Andersen – Roklubben Ægir
Michaela Pultz – Odder Roklub
Charlotte Nørtoft Poulsen – Holstebro Roklub
Anna Tandrup Nyengaard – Silkeborg Roklub
Træner: Per Nissen


JM8+ og reserve 2-
Nikolaj B. Høgstedt – Sorø Roklub
Thorbjørn Patscheider – Silkeborg Roklub
Matthias Brix – Nordslesvigsk Roklub
Emil Hjorth Espensen – Silkeborg Roklub
Niclas Mørck – Bagsværd Roklub
Louis Nielsen – Københavns Roklub
Christian Aarestrup Michaelsen – Bagsværd Roklub
Morten Munk - Hadsund Roklub
Anders B Michelsen – Odense Roklub
Andreas Rasmussen – Bagsværd Roklub
Cox: NN
Træner: John Vellema

Nordiske Mesterskaber 2009

Masser af 1. pladser til Silkeborg Roklub ved de åbne nordiske mesterskaber. 4 silkeborgroere blev nordisk mester, derudover 1. pladser i nordic open løb.

Så er billederne fra Stockholm sorteret. Klik
her

Resultater, klik
her.

Læs pressemeddelelsen, klik
her

I 2X seniorklassen var Dan udtaget sammen med 1 roer fra Århus Roklub.

I 4X juniorklassen var Anna Tandrup Nyengaard  udtaget sammen med 1 roer fra Holstebro og 2 fra Ægir.

I 8+ juniorklassen var Thorbjørn Patsceider, Emil Espersen og Jacob Søby udtaget sammen med 1 roer fra Nordslesvig, 3 fra Bagsværd og 1 fra Kalundborg.


Stor succes for Silkeborg Roklub ved Nordiske Mesterskaber i roning i weekenden. 
 
Silkeborg Roklub havde hele 5 roere udtaget ved de åbne Nordiske Mesterskaber i roning. Mesterskabet blev afholdt i Stockholm her i weekenden d. 6. og 7. juni. Antallet af udtagne roere er en rekord i nyere tid. Det skulle vise sig at være et klogt valg at udtage Silkeborgroerne, da alle hjemtog førstepladser. At det er et åbent mesterskab betyder, at der kan være klubhold, der forsøger at udfordre de udtagne hold.
 
For første gang i mange år havde Silkeborg en roer udtaget i seniorklassen Dan Rasmussen var udtaget i 2X sammen med en roer fra Århus Roklub. De er begge letvægtsroere, men roede lørdag i tung klasse, da mesterskabet afgøres i denne klasse. Her var de kommet i menneskehænder, da både Norge og Sverige begge havde deres allerbedste roere til start i denne klasse, henholdsvis Olaf Tufte – dobbelt olympisk mester - og Lassi Karonen – olympisk finalist. Danmark hjemtog en 5. plads og levede dermed op til målet om at komme i A-finalen og derved en placering mellem de 6 bedste. Søndag stillede de op i letvægtsklassen, her hører de bedre hjemme og opnåede en 1. plads.

I junior otter var 3 silkeborgroere udtaget, Thorbjørn Patscheider, Emil Espersen og Jacob Søby. De gjorde det helt suverænt med 1. pladser begge dage. Søndag gjaldt det selve mesterskabet, der var 5 både til start. Sidste år vandt Norge i otteren og Danmark tog 2. pladsen, Norge var da også den eneste reelle konkurrent til det danske, men måtte se sig forvist til 2. pladsen i år. Det danske mandskab vandt ganske overbevisende i tiden 05:58,6 på en 2000m, 5 sekunder foran Norge og over et ½ minut ned til 3. pladsen.

I junior 4X deltog Anna Nyengaard. 4X blev først sat sammen af 2 dobbeltscullere for 14 dage siden af juniorlandstræneren som en projektbåd, de har derfor kun haft mulighed for at træne sammen i pinsen. Men de gjorde det godt og vandt ligeledes begge dage. Søndag gjaldt det også her selve mesterskabet, de roede i tiden 07:07,1, på andenpladsen kom Sverige i tiden 07:11,3, Norges Roforbund hjemtog en 3. plads i tiden 07:13,8.

For alle roernes vedkommende den bedste placering de hidtil har opnået, så der var glæde i Silkeborglejren.

Næste regatta er Sorøregattaen 1. weekend i juli, her gælder det udtagelse til junior VM og U-23 VM. Indtil da vil der kunne blive skiftet ud i de respektive mandskaber, med henblik på at stille med den stærkeste båd. Silkeborgroerne er klar til at kæmpe for deres pladser.

Udover de udtagne roere i Stockholm deltog Anne Søby efter en lang skadespause i de åbne mesterskaber i seniorklassen. Hun opnåede ikke medaljer, men roede tilfredsstillende i forhold til opstillede mål, nemlig en plads i semifinalen.
 
Lørdag
2x HS 2000m NM 9 Både til start
Final
1 Norges Roforbund 06:20,1

1 Nils Jacob Hoff Fana Roklubb
2 Olaf Tufte Horten Roklubb


2 Sverige 06:32,6

1 Pontus Gustavsson Höganäs RF
2 Lassi Karonen Brudpiga RK

3 Kristiansand / Horten 06:42,3
4 Kungälv/Halmstad/Strömstad 06:43,5

5. Danmark 06:54,4

1 Dan Rasmussen DFR
2 Andrej Lawaetz Berndtsen DFR


6 Kungälv/Halmstad/Strömstad 07:06,1

4x DJA 2000m
Nordic Open
Final
1 Danmark 07:00,2
1 Anne Dsanne Andersen DFR
2 Sara Nissen DFR
3 Charlotte Nörtoft Poulsen DFR
4 Anna Tandrup Nyengaard DFR

2 Christiania Roklub 07:05,9

8+ HS 2000m
Farstarodden, Extralopp
Final
1 Danmark 06:03,0
1 Fredrik Secher DFR
2 Fredric Maigaard DFR
3 Thorbjörn Patscheider DFR
4 Matthias Brix DFR
5 Emil Hjorth Espensen DFR
6 Jacob Söby Pedersen DFR
7 Oscar Petersen DFR
8 Casper Villadsen DFR
x Mathilde Persson Bagsvaerd Roklub
2 Uppsala Akademiska RS 06:31,1

Søndag
2x HSLv 2000m
Nordic Open
Final
1 DFR 06:42,1
1 Dan Rasmussen
2 Andrej Lawaetz Berndtsen
2 Hadsund Roklub 06:47,0
1 Nicolai Skjölstrup
2 Jens Noll Nielsen
3 Takon Soutajat 06:50,8
4 SPIF/FRK RK 06:55,6
5 Finnish RF 1 07:06,4
6 Fredriksstad Roklub 07:12,5


4x DJA 2000m
JNM
Final
1 Danmark 07:07,1
1 Anne Dsanne Andersen DFR
2 Sara Nissen DFR
3 Charlotte Nörtoft Poulsen DFR
4 Anna Tandrup Nyengaard DFR

2 Sverige 07:11,3
3 Norges Roforbund 07:13,8


8+ HJA 2000m
JNM
Final
1 Danmark 05:58,6
1 Fredrik Secher DFR
2 Fredric Maigaard DFR
3 Thorbjörn Patscheider DFR
4 Matthias Brix DFR
5 Emil Hjorth Espensen DFR
6 Jacob Söby Pedersen DFR
7 Oscar Petersen DFR
8 Casper Villadsen DFR
x Mathilde Persson Bagsvaerd Roklub

2 Norges Roforbund NSR 06:03,8
3 Roteam Hordaland 06:37,1
4 Sverige 06:41,5

Silkeborg Roklub | Åhavevej 1b | 8600 Silkeborg | Tlf.: +45 86820883 | info@silkeborg-roklub.dk