Vedtægter for Silkeborg Romotion
|
§ 1
|
Foreningens navn er Silkeborg Romotion. Dens formål er at udøve rosport samt at støtte Silkeborg Roklub økonomisk gennem årlige donationer. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.
|
|
§ 2
|
Foreningen består af aktive og passive medlemmer, der er fyldt 25 år.
Aktive medlemmer skal opfylde kriterierne for medlemsskab af Silkeborg Roklub. Passive medlemmer har ikke stemmeret. Medlemmer optages ved henvendelse til bestyrelsen. Aktive medlemmer i Silkeborg Romotion er automatisk passive medlemmer i Silkeborg Roklub. |
|
§ 3
|
Kontingent for henholdsvis aktive som passive medlemmer fastsættes hvert år på den årlige generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen. Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren før en ny kontingentperiodes start. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret Revisionen foretages af 2 revisorer, der vælges på den årlige generalforsamling.
|
|
§ 4
|
Foreningen ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer, hvoraf generalforsamlingen vælger 3 til følgende poster: formand, kasserer og sekretær. Formanden og sekretæren vælges på lige år, kassereren på ulige år. Bestyrelsen for Silkeborg Roklub udpeger det 4 medlem, der ligeledes har stemmeret. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov.
|
|
§ 5
|
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
februar måned og bekendtgøres med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af dagsorden til medlemmerne. Beslutninger og valg sker ved simpel majoritet. Vedtægtsændringer og beslutninger om foreningens ophævelse sker ved kvalificeret majoritet. |
|
§ 6
|
Ved beslutninger om foreningens ophør tilfalder foreningens formue ubeskåret Silkeborg Roklub. Hvis Silkeborg Roklub ikke eksisterer mere tilfalder likvidationsprovenuet Dansk Forening for Rosports ungdomsarbejde.
|
|
Vedtaget den 8. marts 2005
|
|