Fortællinger

Jeg startede i Silkeborg roklub, da jeg som nytilflyttet i byen gerne ville lære nogle nye mennesker at kende og samtidig ud og opleve områdets fantastiske natur. Det tog dog ikke længe før jeg blev helt bidt af det, så nu er det ikke længere kun derfor jeg roer, men også fordi jeg nyder selve sporten i det.

Jeg kan rigtig godt lide at det er sådan en nuanceret sport, da man både kan tage på stille, rolige ture hvor man kan gå på land, spise madpakker og hygge sig, mens man andre gange kan give den fuld gas og få pulsen op. Det er fedt, for så kan alle være med uanset niveau.

Der er et rigtigt godt fællesskab i klubben og instruktørerne på introkurset og de "gamle" roere gør meget for at man føler sig velkommen og lære fra sig på bedste vis med god konstruktiv kritik. Der er ingen tvivl om at jeg er kommet for at blive.

Venlig Hilsen
Signe Barslund Pedersen - kanin fra 2015

Jubiiii ! Nu er jeg omsider rigtig roer! Vandet bobler omkring ørene og øjnene, men det er egentlig ikke så koldt, som jeg troede, det ville være. Kong Neptun var egentlig også meget flink. Derfor gav jeg ham også min sidste gulerod inden jeg blev skubbet i vandet. Jeg svømmer hen til stigen og kravler op, mens jeg tænker tilbage på min tid som kanin:

Jeg startede i roklubben midt i juni måned sammen med 8-10 andre kaniner. Der var nogle flinke mennesker, som de kaldte ”instruktører”, som tog imod os og lærte os alt om, hvad der er op og ned på en ro-båd. Jeg fandt nu ret hurtigt ud af, at den buede side er nedad! Vi fik en åre hver, og mine små kanin-forpoter fik altså lidt vabler i starten, men det er vist helt normalt. Vi roede mange dejlige ture. Der er bare så smukt ude på søerne, så jeg håber, at rigtigt mange andre kaniner vil følge efter og blive roere – det vil de ikke fortryde. Instruktionsweekenden gik rigtigt fint. Vi lærte teori, og vi fik roet mange kilometer og blev meget, meget trætte, men der blev sørget godt for os. Tusind tak til Britta, som havde lavet lækker mad til os både lørdag og søndag. Det var jo som at være på restaurant, og det var dejligt, for vi var sultne! Instruktørerne var både tålmodige og hjælpsomme og vi havde det rigtig sjovt hele weekenden.

Efter vel overstået instruktionsweekend og et par ro-aftner med instruktører blev vi frigivet til at ro uden instruktør. Ordningen med faste ro-tidspunkter, hvor en ro-vagt sætter holdene synes jeg virker rigtigt fint, og alle har været meget flinke til at tage godt imod os kaniner og sørge for, at turenes længde og intensitet blev afpasset efter vores formåen.

Kanindåben er en tradition, som jeg synes, det er godt at holde i hævd, og jeg synes, at det er rigtigt fint, at Silkeborg Roklub sørger for at holde det på et niveau, hvor alle kan være med uden at behøve frygte det værste. Det var en hyggelig dag, og der var arrangeret en fin lille fest for kaniner og instruktører om aftenen. Det er jo med til at ryste os sammen og få kaninerne integreret i klubben, og derfor var det lidt synd, at der ikke var flere kaniner, der deltog. Jeg vil helt klart opfordre fremtidige kaniner til at støtte op om sådan et arrangement.

Jeg er glad for, at jeg nu har fået ørene klippet af og er blevet rigtig roer, og jeg glæder mig til mange fremtidige ro-ture sammen med alle mine klubkammerater.

Tusind tak for den gode modtagelse, i Silkeborg Roklub.
Ghit@ - kanin fra 2014

Hilsen fra en træt, men glad frigivet kanin

Sikke dog en dejlig weekend. Jeg har længe overvejet at prøve en instruktionswwekend og endelig fået mig taget sammen til at prøve.

Det var med nerverne lidt uden på tøjet jeg mødte op i klubhuset fredag d.1/5 kl 18 men det skulle snart vise sig at være unødvendigt, da alle var søde og meget venlige og imødekmmende. Det var lige på og hårdt, for vi skulle allerede ud at ro den første aften, hvilket vist kom lidt bag på nogle af os, da vi jo slet ikke anede hvordan vi overhovedet skulle komme i bådene. Men i kom vi og sikke da en masse kommandoer og ting og sager man skulle have styr på. Det gik nu helt okay, der var da ihvertfald ingen både der kæntrede selvom det gik lidt vildt for sig ind imellem for det er altså lidt svært at koncentrere sig når man også gerne vil se lidt af naturen også.

Lørdag havde vi bådene i vandet hele to gange og fik prøvet at være styrmand, sjovt, og vi kunne også komme i en outrigger hvilket straks gjorde tingene endnu mere komplicerede for undertegnede, men helt bestemt sjovt at prøve.
Da vi mødte ind søndag var der mange der kunne konstatere, at de havde nogle muskler de ikke anede eksisterede! Jeg blev på land søndag formiddag, hvilket var skidetræls for selv om jeg var nødt til det af hensyn til mine led, var det virkeligt et surt show at se de andre ro af sted ud på nye oplevelser! De kom alle glade og tilfredse tilbage til middag og jeg kunne næsten ikke vente med at komme ud på vandet efter de dejlige sandwich, der blev serveret. Da vi kom af sted var det virkelig en kanon oplevelse jeg fik. Det føltes som om alt gik op i en højere enhed og alt hvad jeg havde lært var ligesom begyndt at give mening. Ja for noget af det vi fik at vide var at vi skulle lytte til hvordan båden lød - øh jeg kunne ikke rigtigt høre den tale til mig på de første ture, men rigtigt nok så lød båden altså anderledes når vi fik gjort tingene i det rigtige flow, wauv fed fornemmelse.
Jeg gik hjem efter en dejlig weekend og havde det rigtigt dejligt med at skulle starte dette nye kapitel i mit liv. Nuvel jeg bliver aldrig så dygtig som drengene i guldfireren men det var heller aldrig mit mål, blot at kunne komme til at ro sammen med nogen dejlige mennesker i den flotte natur, få nogen nye oplevelser samt styrke mine led og muskler.
Til sidst vil jeg gerne sige et stort tak til de instruktører der gjorde denne weekend til en uforglemmelig weekend for mig og garanteret også for alle de andre nye kaniner. Jeg har virkelig kun roser at give til alle de dejlige roere, der gad gøre det til en så god oplevelse, godt gået. Jeg vil glæde mig meget til denne sommer og se frem til rigtigt at få lært at ro. Igen et kæmpestort tak, og på glædeligt gensyn nede i klubhuset.

Med venlig hilsen Jette Manly Kristensen