Sommerferien er ved at være slut

5. august 2017 15:39 , af Helle Poulsen

Ja, det kan diskuteres om det har været sommer i år, men som roer i Silkeborg Roklub er lidt vand ingen hindring for at komme på vandet, hvilket kan ses på vores top 10, der alle har rundet de 1.000 km – og et par stykker er godt på vej mod de 2.000. Samlet set, er der også roet mere i år end sidste år på nuværende tidspunkt, så hvis tempoet fortsætter, bliver det endnu et rekord år!

Det har dog været taget alvorligt i klubben ikke at ro ud i uforsvarligt vejr med lyn og torden, så inden I roer ud - tjek lige vejrudsigten en ekstra gang og gå i land, hvis det begynder at lyne. Andre roklubber har desværre oplevet, at lyn har slået ned i bådene.

Sommeren har stået på en masse fantastiske aktiviteter som Ry-tur, madpakketur, langture og vores Uro'er, der har været rundt i det danske land og ro. Flere af vores medlemmer har været i Finland og ro, dog var det lidt noget andet vand og blæst at kæmpe med, men alt i alt en rigtig god tur for dem, der har været afsted. Men det betyder ikke, at august eller september bliver stille måneder inden sæsonen slutter. Der er Herretur, Randers og en weekendtur til Skanderborg. Derudover har vi jo Regatta, kanindåb og selvfølgelig Silkeborg Søerne i September. Så hold øje med rokortet og meld jer til det I kan og har lyst til. 

Så vi ses til sidste halvdel af sæsonen til endnu flere fantastiske oplevelser og hyggeligt samvær.