Skole OL til Silkeborg den 23. maj 2018

22. marts 2018 18:51 , af Helle Poulsen

Det er helt vildt og vi kan slet ikke vente til den 23. maj, hvor vi er klar til landets største Skole OL målt på tilmeldte elever! Hele 500 elever fra 6. og 7. klasser i Silkeborg kommune stiller op i ergometer stafet for at dyste om finalepladserne i Aarhus den 12.-15. juni. Grundet de mange tilmeldte vil eventet finde sted i Jysk Arena, så det bliver ikke meget større.

Silkeborg Roklub har lagt sig i selen og gennem det sidste år arbejdet målrette sammen med Dansk Forening for Rosport (DFfR), Silkeborg Kommune samt en stor del af kommunens skoler for at dette kunne lykkes. Der har blandt andet været uddannelse af skolelærer, indkøb af romaskiner og trailer samt elever, der kommer til træning hos os, som en del af den åbne skole. Eleverne er nu i hård træning, som en anden OL atlet, for at sikre at teknikken, samarbejdet og det mentale fokus er der til, når startføljtet lyder! 

Der skal lyde et kæmpe tak til de frivillige i Silkeborg Roklub, der har gjort dette muligt. 

Held og lykke til jer alle! Vi ses den 23. maj!

#SkoleOL #AttentionGO #SilkeborgRoklub #DFfR #Robattle