Standeren er hejst for sæson 2018

28. marts 2018 16:37 , af Helle Poulsen

Silkeborg Roklubs standeren er nu hejst og sæson 2018 er skudt igang. Der blev budt velkommen af formanden Dorrit, der opsumerede de kommende aktiviteter som sæsonen byder på. Heri blandet åbent hus den 15. april og 12. maj, Skole OL den 23. maj, tur til Tolo, samt Silkeborg Søerne i September. Selvom sæsonen nu er igang, er vejret ikke helt med os, hvorfor Dorrit opfordrede til stadig at benytte redningsveste, da vandtemperaturen stadig er meget lav. Efter Dorrits beretning gav hun ordet videre til Morten Hæk, der stod for dåben af tre nye scullere sammen med vores Uro'ere. Bådene blev døbt Citius (hurtigere), Altius (højere) og Fortius (stærkere), der er det Olympiske Leges motto.Tak for talstærk deltagelse i standerhejsningen trods kulde og påskeferie.