Genåbning af klubhuset

20. juni 2020 23:06 , af Jens Jørgen Nielsen

Generelt gælder sundhedsmyndighedernes anvisninger vedr. afstand og hygiegne stadig. Føler du dig det mindste syg bedes du ikke komme i klubben.

Efter regeringens sidste udmelding om genåbning af Danmark har vi modtaget følgende retningslinjer fra DFfR her i teksten tilpasset til vores forhold i klubben.

Vil I læse hele meddellensen kan i finde den på roning.dk.

Indendørstræning:

Vi må igen benytte motionsrummet, men der skal være 4 m2 gulvareal pr. person og 2 m mellem maskinerne. Det betydder at der må roes i 5 romaskiner, samtidig med kan øvrige maskiner benyttes. Der er pt 7 romaskiner i rummet. 2 stk er rejst op og må ikke benyttes, men det er ok at bære dem ud i det fri.

Husk at spritte alle kontaktflader efter brug.

Omklædning og badefaciliteter:

Det er igen tilladt at benytte omklædningsrummene. Også her skal der være 4 m2 gulvareal pr. person og 2 m afstand mellem hver person. Det betyder at der i damernes omklædning max må være 5 personer og 2 i baderummet.

I herrernes omklædning må vi max være 7 personer og 2 i baderummet.

Tilladelser er på betingelse af, at alle kontaktflader sprittes af efter brug.

Så måske er det stadig en god ide at møde omklædt.

Klublokalet:

Vi må igen være i klublokalet, kravet her er 2m2 gulvareal pr. person med en indbyrdes afstand på 1m. Det vil sige max 30 personer i opholdsrummet og 18 personer i køkkenområdet.

Kravet om 1 m indbyrdes afstand  passer nogenlunde med, at der sidder en på hver anden stol og forskudt i forhold til dem på den anden side af bordet.

Efter brug skal borde og armlæn på stole tøres af med en klud og sæbevand (opvaskemiddel)

Særlig opmærksomme skal vi være i forbindelse med håndtering af madvarer og porcelæn. Hænder sprittes/ vaskes grundigt.

Roning på vandet:

Vi må igen tage på langture, og vi må ro ligeså meget og langt som vi har lyst.

De hidtidige retningslinjer for håntering af materiel og vask af både er stadig gældende.

Hvis nogen er i tvivl eller utrygge er I meget velkomne til at ringe til mig 5383 6888