Lørdag d. 27.03 skal vi have hejst standeren. Det bliver igen i år, på grund af forsamlingsforbuddet, et lidt alternativt arrangement.
Vi må være 10 personer på forpladsen, og så har DFfR åbnet mulighed for, at vi kan afvikle standerhejsningen som en rotur, og der må vi nu være 50 personer. Det vil sige, vi har mulighed for at ro en tur og så mødes i bådene ud for roklubben kl 14.00, hvor standeren skal hejses. Vi kan desværre ikke servere kaffe og kage, da det betragtes som et socialt arrangement og er underlagt forsamlingsforbuddet på 10 personer.
For at der ikke skal blive kaos på broen opfordres I til at slå ture op på Rokort med lidt forskudt tid. På den måde har I også mulighed for at ro med nogle at de personer i gerne vil møde og måske allerede er i "bobler" med, og lave ture af den længde der passer jer. Skulle vi blive over 50 tilmeldte er det de sidst tilmeldte der må trække sig.
Der vil blive lagt en video på roklubbens Facebookside, så hvis I ikke har lyst eller mulighed for at være tilstede, kan I se det der.
I forbindelse med standerhejsning skal vi have døbt vores nye dobbelt Coastel, som vi har fået doneret af Tonni og Kaj Munksøs Fond kr. 67.000,-
Støt op om arrangementet og være med til at gøre det til en fest.